Profil

Som person er jeg ligefrem, glad og positiv. Med et smittende livsmod
har jeg ry for at sprede glæde omkring mig. Det er mit mål at gøre mine budskaber let forståelige overfor enkeltpersoner eller teams på en loyal og humoristisk måde.

Som coach lægger jeg meget stor vægt på, at der kommer konkrete handlinger og resultater ud af mit arbejde, så mine kunder opnår den forandring de søger. Jeg arbejder efter de af ICF (Internationale Coach Forening) fastsatte regler om etik.

Jeg er uddannet og certificeret hos Sofia Manning, Manning Inspire og hos Anthony Robbins, Mastery University, USA.

Har tidligere været beskæftiget indenfor salg og marketing, og mange år
som stewardesse i SAS.

Som teamcoach løser jeg opgaver for både private og kommunale virksomheder indenfor et bredt spektrum af problemstillinger.

Endvidere hjælper jeg mange erhvervsfolk og privatpersoner af med deres flyskræk. Jeg afholder teamcoaching, såvel som personlige coachsamtaler, der belyser den enkeltes udfordring ved at flyve.

Privat vægter jeg højt at leve sundt med masser af frisk luft og motion. Min store fritidsinteresse er hestesport, hvor jeg igennem mange år har deltaget både som amatørjockey, springrytter og opdrætter.