Referencer

Reference fra samarbejdspartner

Referencer fra kursister


Det siger deltagerne på kurset ”En uge i Coachingens Verden”:

Kurset har sat en masse tanker i gang. Har fået et godt indblik i værktøjet og er blevet mere klar på egne reaktionsmønstre. Dejligt med en hel uge til at ”leve” med sig selv i coachingens verden, - dejligt at arbejde med sig selv.
Jeg er imponeret over Helles evne til at holde 22 personers opmærksomhed fanget hver eneste time ugen igennem. Helle er en meget levende og indlevende underviser.


Jeg har fået kendskab til et værktøj, som kan åbne muligheder for mig, og som har fået mig til at se, at der er rigtig mange områder, hvor jeg har mulighed for at ”vælge”. En kæmpe gave.
Det har været en super uge, en øjenåbner. Det har betydet rigtig meget for mig. Jeg føler mig klar til at udvikle mig, blive mere målrettet. Det har for mig været fem dage, hvor jeg har glædet mig over at skulle af sted hver morgen!


Man har fokus på sig selv i en uge, og med en ny værktøjskasse får man mulighed for at ændre/træffe nye valg, og gøre dem konkrete og handlingsorienterede.
Helle er en meget varm, levende og inspirerende underviser, der også på en god måde fortæller sin egen historie. Tak for en spændende uge. Elsebeth E. Fyn


En levende underviser som ”tør” bruge sig selv, TAK for det! Pia, Fyn


Jeg har fået et brugbart redskab, som alle der har med mennesker at gøre, kan have glæde af.
Et virkelig godt kursus med en underviser der brænder igennem, som er dygtig til at tage det der er behov for, - hvilket virkelig kræver en dygtig underviser, og det har Helle til fulde opfyldt!


Et super godt værktøj til kommunikation og selvudvikling.
Tusind tak for den inspirerende undervisning. Jeg glæder mig til at bruge det lærte, og tror på at jeg kan. Inge Ris, Fyn


Er blevet beriget med nytænkning og værktøj til at arbejde videre med. Rigtig lærerigt både til det arbejdsmæssige og til egen personlige udvikling.
Helle er rigtig god til at løfte emnet til positiv psykologi gennem sit levende kropssprog, og dermed vise, at det er rigtig sjovt at arbejde med coaching! Helga, Fyn


Et arbejds/privat redskab med positiv energi. Tak for en glad energi uge med smil og latter! Anna, Fyn


Jeg har fået øjnene op for, at den eneste der kan tage ansvaret for mit liv, er mig selv.
Helle er en super inspirerende underviser, med en smittende energi. Jeg har fået værktøjer til coaching, og til erkendelse af mig selv. Tusind tak til Helle for en meget inspirerende, levende og medrivende undervisning. Helt Super!! Birte Hagen, Fyn


Kurset har været som at have en meget aktiv ferie – du kan ikke undgå at få noget med hjem. Det er brugbart. Op og nedture undervejs, god stemning – godt humør!
Det har været inspirerende at møde Helle!


Jeg er blevet klar over at coaching bygger på noget meget tilgængeligt som findes i os alle. At få coaching ind i mit liv – det er noget jeg vil bygge videre på, og udvikle i det tempo jeg føler mig parat til.
Uanset om man ønsker at bruge coaching privat eller mere professionelt, kan alle bruge ”teknikken” og få gavn og glæde af den berigelse og indsigt som coaching giver.
Dejligt med en så engageret og begejstret coach som underviser – det er smittende!


Jeg har lært hvor vigtigt det er at stille de rigtige spørgsmål. – Man skal være forberedt på at se nye sider af sig selv. Personlig udvikling!
Dejligt med et snakke og ”føle”- kursus. Dejligt du ikke bruger power-point.
God undervisning med mange ”billeder”.
Jeg vil opsøge flere kurser/uddannelser. Vil desuden gå til coach selv.

SUPER KURSUS! Jakob


Temaerne på kurset har suppleret hinanden og givet helhed! Jeg har taget metoden til mig og forandret mig – fået et skub frem!
Emnet er til enhver tid relevant for personlig/faglig udvikling. Helle underviser professionelt, med det medmenneskelige i konstant fokus. Anne Aagaard, Fyn


Jeg har fået indsigt i et ”enkelt” og struktureret redskab, som kan give store resultater.
Super kursus med relevant teori, praktik og brugbare redskaber til coaching og personlig udvikling..
Helle har en fantastisk udstråling og ro som underviser! Eva, Fyn


Det har været meget spændende og lærerigt det hele. Jeg har glædet mig til hver eneste dag. Interessant at der ikke skal så meget til for at gøre det lettere for sig selv.
Helle har som coach været utrolig god til at formidle sin viden, med masser af god og positiv energi. – Det smitter!
Man lærer meget om sig selv personligt. Man lærer at reflektere, og bruge refleksionerne. Overraskende at relativt små mål kan gøre så stor forskel.
Dette kursus har givet mig overskud og energi til at gøre noget ved de ting der har været en udfordring i hverdagen. Annette, Fyn


Denne enkle teknik har vidtrækkende virkninger/konsekvenser i positiv retning! Det har været interessant at sige hej til mine skyggesider!
Jeg har lært at jeg har hovedrollen i mit eget liv, - og at jeg kan coache mig selv. (forudsat at jeg er åben, ærlig og tro mod mig selv). Hvis man virkelig vil ændre på nogle ting i sit liv, har man selv løsningerne/potentialet i sig.
Helle har en positiv måde at undervise på – smittende energi, rar udstråling.
Maj Britt, Fyn


Jeg har fået en viden og et værktøj jeg kan bruge i rigtig mange sammenhænge. Desuden er det altid spændende at få nogle AHA- oplevelser om sig selv. Rigtig godt med afveksling mellem oplæg og praktiske øvelser. Rigtig god stemning!
Et rigtig godt kursus, hvor Helle formåede at skabe et udviklende læringsmiljø. Gitte R.Fyn


Undervisningen foregår flydende, og ud fra kursisternes niveau, hvilket gør kurset målrettet mod den enkelte. Genial opdeling af dagen.
Helle er en levende og meget energifyldt underviser, der fejer benene væk under en. Hendes undervisnings form gør, at man er engageret og holder koncentrationen – hvilket i sig selv er stort, når man tænker på det uvante i at sidde stille.
Hendes erfaring gør, at hun hele tiden kan fylde eksempler på indholdet.
Helles energi er smittende, og jeg oplevede fem dage der fløj af sted, hvor interessen voksede fra dag til dag, og man gik hjem helt på toppen og fyldt med energi.
Hendes væsen er venligt, hun har altid ros til kursisterne og hun formår at finde ind til kernen i den enkelte.
Jeg er blevet klar over at jeg skal arbejde videre med coaching.
Tina Vindbjerg Damm


Undervisningen har været bred og favnende, men også specifik og konkret. Fra dag til dag blev min indsigt i mig selv og mine mønstre mere og mere tydelige. Jeg forstod flere og flere ting, og kunne pludselig se nogle sammenhænge.

Jeg har erfaret, at det handler om at mærke efter, - livet består af en masse valg – det at fortsætte hvor man er, er også at træffe et valg. Alle valg har konsekvenser, men mærk efter og gå efter målet. Jeg har lært at stille mig selv de opklarende spørgsmål på vejen mod at nå mit mål, og jeg har lært, hvor vigtigt det er, at man selv finder svarende på disse spørgsmål.

Papirerne sagde” Velkommen til en uge i Coachingens Verden” – papirene talte sandt. Det var en fantastisk uge, med masser af god brugbar og inspirerende undervisning.

Coaching kurset var en fantastisk rejse, en rejse jeg ikke ville være foruden. Har man lyst til større indsigt, personlig udvikling, kendskab til et redskab der kan anvendes både i fagligt regi, men også privat, så er kurset en oplagt chance. Rikke Rytter Nielsen, Fyn


Reference fra samarbejdspartner:


Læs udtalelse fra University College Lillebaelt